Tema for E-sundhedsobservatoriet 2024:
Sundhedsvæsenets digitale fordør – hvilke muligheder åbner den op for?
– Vil en videreudvikling af sundhedsvæsenets digitale fordør ende med at vende sundhedsvæsenet på hovedet?
Sundhedsvæsenets digitalisering har medført et stigende antal muligheder for, at borgere og patienter selv kan tilgå deres sundhedsdata, lave aftaler med forskellige sundhedsaktører og aflevere egne data i form af PRO data (patient reported outcome). Denne forandring kalder vi sundhedsvæsenets digitale fordør. Spørgsmålet er, om sundhedsvæsenets digitale fordør i virkeligheden er omdrejningspunktet for en digital transformation, gående fra et klassisk analogt og lokationsdefineret sundhedsvæsen, nu med kurs mod et langt mere patientinvolverende e-sundhedsvæsen, hvor hovedaktiviteten er digitale interaktioner imellem behandlere og patienter?
Denne transformation indebærer på sigt en ændring af vores opfattelse af, hvad et sundhedsvæsen er. Fra at patienter som en hovedregel fysisk skal hen på sin behandlers lokation til et sundhedsvæsen, der i udgangspunktet kommer hjem til patienten vha. digitalisering, når det er muligt.
Den åbne fordør rummer en grundlæggende nytænkning og udvidelse af sundhedsvæsenets tilgængelighed særligt, hvis tidstro og patientsikker respons fra behandlersiden, er indbefattet. Populært sagt vendes sundhedsvæsenet på hovedet og skaber en på mange måder ”mind-blowing” koncipering af, hvad et digitalt sundhedsvæsen kan udvikles til. Derfor er årets tema: Sundhedsvæsenets digitale fordør – hvilke muligheder åbner den op for?
Med sundhedsstrukturkommissionens rapport og det efterfølgende sundhedspolitiske udspil fra regeringen, varsles en helt ny retning for udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Hvor fokus gennem de sidste 20 år bl.a. har været på styrkelse af sygehusspecialer, sygehusbaserede akutfunktioner og bygning af supersygehuse, skifter fokus nu til at skabe sammenhæng i hele sundhedsvæsen gennem et øget fokus på det borgernære sundhedsvæsen.
Centralt er et ønske om at flytte behandlingerne i videst muligt omfang til patienternes eget hjem. Det er med andre ord et politisk ønske at omstille sundhedsvæsenet fra at være reaktivt og sygehustungt til at være proaktivt og borgernært. Der udestår en del detaljer ift., hvordan denne transformation kan gennemføres i praksis og ikke mindst, hvordan forebyggelse får en større gennemslagskraft, og hvordan psykiatrien integreres i reformerne. Men den politiske intention er helt klar: der skal være reel tilgængelig behandlingsmulighed til de borgere, der har behovet, uanset hvor de bor, og herunder afstand til sygehus. Dette bliver definerende for den kommende digitale understøttelse af sundhedsvæsenet.
Et historisk tilbageblik
E-sundhedsobservatoriet har siden starten i 1999 arbejdet på at tilvejebringe en transparent, systematisk og konstruktiv årlig erfaringsopsamling. I starten af 0’erne var der fokus på initiativer, der kunne tilvejebringe dels effektive dokumentationssystemer, og dels også etablere en fælles infrastruktur, som kunne facilitere kommunikation af strukturerede data.
I 2024 har alle sygehuse elektroniske journalsystemer, og alle kommuner har elektroniske omsorgssystemer, som dækker de basale behov for data registrering. Disse systemer kan i et vist omfang sende og modtage data fra hinanden – en kommunikation hjulpet på vej af den nationale sundheds-IT infrastruktur. En række yderligere nationale systemer til medicinering, booking, røntgen, laboratoriesvar og journal fra sygehus m.m. er også gennem de seneste 10 år taget i anvendelse og tegner således tilsammen et af verdens mest digitaliserede sundhedsvæsener.
Denne udvikling har E-sundhedsobservatoriet informeret om og givet taletid til inkl. de store nationale strategier og initiativer. De vigtige centrale sektorstrategier er imidlertid erstattet af en central digitaliseringsstrategi og kommisionsrapporter, der fokuserer på strukturelle forhold. Lige nu står det digitale sundhedslandskab i et vakuum og venter på, at regeringens sundhedsudspil – sundhed tæt på dig, bliver forhandlet på plads med folketingets øvrige partier og efterfølgende udmøntet.
Overfor de centrale myndigheders aktiviteter er der i Danmark et meget aktivt innovationsmiljø, som udvikler lokale digitale løsninger på specifikke problemer. Dette miljø omfatter såvel den kommercielle industri som de kliniske afdelinger på sygehusene og faglige grupper inden for sundhedsinstitutioner. Dette innovationsmiljø har gennem de senere år udgjort en voksende andel af præsentationerne på E-sundhedsobservatoriets konference.
Innovationerne fokuserer ofte på at tage nye teknologier i brug til at løse specifikke problemer eller for at optimere procedurer.
De nye teknologier, der fokuseres på, er bl.a.:
- Kunstig intelligens – både i form af maskin-læring til at finde mønstre og prediktere, men også i form af generativ AI med anvendelse af sprogmodeller til at forbedre og rationalisere kommunikation med bl.a. patienter
- Datadeling
- Mærkning af senge, medicoteknisk udstyr og enkeltpersoner med såkaldte locatere, der angiver aktuel position i en bygning
- Udvikling af Dash boards der anvender de data, som klinikerne dokumenterer til at give overblik over specifikke ressourcer og derved søge at forbedre styring af behandling i klinikken.
Sådanne lokale fokuserede systemer har været præsenteret på E-sundhedsobservatoriet i mange år og inspireret deltagerne. Imidlertid har det også vist sig vanskeligt at få implementeret de lokalt udviklede systemer, så de indgår i den daglige drift og bliver en del af systemportefølgen. Det leder til en række spørgsmål:
Er der mindre plads til lokale systeminitiativer? Har driften magten i dansk digital sundhed? Og hvor efterlader det de lokale innovationsprojekter? Hvad skal der til for, at det lokale bliver det nationale?
Se retningslinjer til oplægsholdere her
Se udstillingen og standoversigten her
Ønsker du at modtage nyhedsmails fra E-sundhedsobservatoriet vedr. årskonferencen 2024, så send en mail til Conny Heidtmann på
e-sundhedsobservatoriet@sdu.dk
